Black Friday

Photo of author

By Schwab

Hvor stammer Black Friday fra?

Det første dokumenterede brug af udtrykket “Black Friday” blev første gang brugt i forbindelse med en finansiel krise: nærmere bestemt sammenbruddet af det amerikanske guldmarked den 24. september 1869. To berygtede Wall Street finansfolk, Jay Gould og Jim Fisk, samarbejdede for at opkøbe så meget af landets guld som muligt med håbet om at drive prisen op og sælge det med enorm profit. På den fredag i september blev sammensværgelsen endelig afsløret, hvilket sendte aktiemarkedet i frit fald.

Black Friday

Black Friday i nyere tid

Black Friday er en uformel betegnelse for fredagen efter Thanksgiving i USA, hvilket svarer til den fjerde torsdag i november. Dagen markerer ofte begyndelsen på juleshoppingen. I de senere år har de fleste større amerikanske detailbutikker åbnet meget tidligt om morgenen og tilbudt rabatter.

Black Friday salget i USA minder om Boxing Day salget i mange Commonwealth nationer. Det er dog ikke en helligdag, men i nogle amerikanske stater er det en fridag for statsansatte. Mange mennesker, som ikke er detailhandelsansatte, og skoler i USA har både Thanksgiving og Black Friday som fridage.

Siden 2005 har Black Friday været den travleste indkøbsdag i USA. I 2013 handlede omkring 141 millioner amerikanske forbrugere på Black Friday og brugte i alt 57,4 milliarder amerikanske dollar.

Navnet “Black Friday” har sin oprindelse i Philadelphia, hvor det blev brugt til at beskrive den intense trafik af fodgængere og biler, der opstod dagen efter Thanksgiving. Brugen af navnet begyndte før 1961 i Philadelphia-området og spredte sig uden for Philadelphia omkring 1975. Detailbranchen introducerede senere en alternativ forklaring. Den gik på, at detailhandlerne generelt ikke tjente penge mellem januarog november, og Black Friday markerede vendepunktet, hvor de igen begyndte at generere overskud.

Black Friday i Danmark

I 2013 var der nogle danske webshops der tog initiativ til, at indføre Black Friday i Danmark. Året efter havde endnu flere danske webshops, detailbutikker og varehuse implementeret Black Friday i deres markedsføring.

Cyber Monday

Black Friday er ofte forbundet med en lignende salgsbegivenhed kaldet Cyber Monday, der finder sted online tre dage senere. Cyber Monday markerer mandagen efter Black Friday, og er onlinebutikkerns svar på Black Friday.

Udtrykket “Cyber Monday” blev skabt af Ellen Davis i 2005.

Skriv en kommentar