2025 var et år med vedvarende høj konfliktintensitet globalt. ACLEDs globale konflikt indeks for perioden december 2024 til november 2025 opgør, konservativt, over 240.000 dødsfald relateret til voldelige konfliktbegivenheder. Tallene er altid usikre, fordi adgang til konfliktzoner er begrænset, og fordi registrering varierer fra land til land.
Når man læser tabstal, er det vigtigt at skelne mellem døde i kamp, civile dræbte og indirekte døde som følge af sult, sygdom og sammenbrud i sundhedssystemer. Mange kilder blander disse kategorier, og derfor vil flere konflikter nedenfor være angivet med sikre minimumstal for civile, samt et bredere billede af omfanget når det findes.
Indholdsfortegnelse
Ukraine Rusland
Krigen fortsatte med høj intensitet, præget af langtrukne frontafsnit, missil og droneangreb, artilleribeskydning og angreb på infrastruktur.
Parter: Ukraine og Rusland, med omfattende militær, økonomisk og efterretningsstøtte til Ukraine fra en række vestlige lande.
Grund til konflikt: Territorium, sikkerhedsarkitektur i Europa og russisk forsøg på at fastholde strategisk indflydelse over Ukraine.
Tabstal: FN’s menneskerettighedsmonitorering i Ukraine verificerede, at 2.514 civile blev dræbt og 12.142 blev såret i 2025. Militære tab er betydeligt højere, men varierer meget og er svære at fastslå præcist uden fælles standarder.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Krigen fastholdt en hård konfliktlinje mellem Rusland og Vesten, accelererede europæisk oprustning og påvirkede energi, forsyningskæder og fødevaresikkerhed. Den bidrog også til en mere blokpræget verdensorden, hvor sanktioner, teknologikontrol og alliancepolitik fylder mere end før.
Israel Gaza
Krigen fortsatte ind i 2025 med store civile konsekvenser, omfattende ødelæggelser og tilbagevendende brud på våbenhvileforsøg.
Parter: Israel og Hamas, samt andre væbnede grupper i Gaza. USA og regionale aktører har spillet indirekte roller gennem støtte, pres og diplomati.
Grund til konflikt: Efterdønninger af angrebet 7 oktober 2023, gidsler, sikkerhed, kontrol og den politiske fremtid for Gaza og palæstinenserne.
Tabstal: Reuters opgjorde på basis af Gaza sundhedsmyndigheder, at dødstallet passerede 60.000 i sommeren 2025, og senere i 2025 blev der rapporteret over 65.000 dræbte. Et Costs of War notat angiver 67.075 dræbte pr 3 oktober 2025 ifølge samme lokale opgørelser, med en klar pointe om at indirekte skade og underrapportering kan være betydelig. Tallene skelner typisk ikke klart mellem civile og kombattanter.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Konflikten satte international humanitær ret, våbeneksport, sanktioner og diplomatiske standarder under pres, og øgede politisk polarisering i mange lande. Den påvirkede også relationer mellem vestlige lande og dele af det globale syd, og forstærkede risikoen for regional eskalation.
Israel Libanon og Hizbollah
Spændinger og kampe langs grænsen fortsatte i perioder og holdt risikoen for større regional krig levende.
Parter: Israel og Hizbollah, med Iran og USA som centrale indirekte aktører.
Grund til konflikt: Afskrækkelse, grænsesikkerhed og regional magtbalance, tæt koblet til krigen i Gaza.
Tabstal: Varierende gennem året, ofte rapporteret som døde ved luftangreb, raketbeskydning og grænseoperationer, men uden ét samlet og bredt anerkendt årsestimat på tværs af kilder.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Konflikten holdt handels, investerings og sikkerhedsrisici i Levanten høje og bandt diplomatisk kapacitet hos USA og europæiske lande.
Sudan
Krigen i Sudan fortsatte som en af verdens største humanitære katastrofer med massiv fordrivelse og omfattende overgreb.
Parter: Sudans hær og Rapid Support Forces, samt en række lokale militser og regionale interessenter.
Grund til konflikt: Magtkamp om staten, kontrol over ressourcer og rivaliserende sikkerhedsapparater efter sammenbruddet i den politiske overgang.
Tabstal: PRIO henviser til UCDP tal på cirka 7.200 dræbte i 2025 til dato i deres opgørelse, og ACLED har samtidig dokumenteret omfattende vold mod civile, herunder tusindvis af civile dræbt i RSF angreb alene i løbet af 2025 ifølge ACLEDs trendgennemgang. Samlet dødelighed på tværs af metoder og områder kan være langt højere.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Sudan pressede nabolande med store flygtningestrømme og øgede risikoen for regionalisering af konflikten. Den viste også hvor svært det internationale samfund har ved at stoppe store krige uden adgang, enighed og håndhævelsesmuligheder.
Myanmar
Borgerkrigen fortsatte med kampe mellem militærstyret og en bred palet af modstands og etniske væbnede grupper.
Parter: Militærjuntaen, etniske væbnede organisationer og modstandsgrupper.
Grund til konflikt: Kuppet, statens legitimitet, etniske konflikter og kontrol over territorium, handel og skattegrundlag.
Tabstal: Varierende og ofte rapporteret gennem lokale og internationale monitoreringer. Der findes ikke ét samlet, globalt accepteret 2025 tal på niveau med Ukraine og Gaza, men intensiteten var høj i flere regioner.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Konflikten drev flygtningestrømme til nabolande, udfordrede ASEANs rolle og øgede risikoen for, at grænseøkonomi og organiseret kriminalitet får bedre vilkår.
DR Congo østlige provinser
Østlige DR Congo forblev præget af væbnede grupper, tilbagevendende offensiver og regionalt pres.
Parter: Congolesiske styrker, M23 og andre væbnede grupper, med indirekte involvering fra regionale aktører.
Grund til konflikt: Kontrol over territorium, mineraler og lokale sikkerhedsstrukturer, ofte blandet med etniske spændinger og regional rivalisering.
Tabstal: Dødelighed fortsatte i 2025, ofte i tusinder på årsbasis i de mest voldelige perioder afhængigt af afgrænsning.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Konflikten påvirker råvare og mineralforsyningskæder og fastholder et stort humanitært pres i regionen.
Sahel Mali Burkina Faso Niger og spredning mod kyststater
Jihadistisk vold og statslig svækkelse fortsatte, og spredningen mod kystnære lande blev tydeligere.
Parter: Jihadistgrupper, nationale hære, lokale militser og udenlandske partnere.
Grund til konflikt: Svage institutioner, lokalkonflikter, ideologi og kontrol over ruter, skatter og naturressourcer.
Tabstal: ACLED beskriver en kraftig stigning i militant aktivitet i grænselandene mellem Benin, Niger og Nigeria fra 2024 til 2025, med dødstal som tredobledes til over 1.000 i de berørte zoner.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Sahel påvirker migration, europæisk sikkerhedspolitik og udenrigspolitisk konkurrence, blandt andet når juntaer søger nye sikkerhedspartnere og bryder med tidligere vestlige samarbejder.
Yemen og Det Røde Hav
Yemen forblev fastlåst, og konflikten koblede sig tæt til global handel via angreb og militær respons i Det Røde Hav.
Parter: Houthier, yemenitiske regeringsaktører, regionale stater, internationale flådestyrker.
Grund til konflikt: Indenrig magtkamp i Yemen, regional rivalisering og kontrol med forhandlinger og territorier, samt politiske signaler gennem søangreb.
Tabstal: Tab i Yemen og på havet fortsatte i 2025, men opgørelser varierer efter om man tæller intern yemenitisk vold, sørelaterede hændelser eller begge dele.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Direkte konsekvenser for global handel, forsikring og leveringstider, og øget risiko for eskalation mellem regionale magter og USA.
Syrien
Konflikten var mindre intens end i tidligere år, men landet var fortsat fragmenteret med lokale sammenstød og luftangreb.
Parter: Regeringen, kurdiske styrker, oprørsgrupper og eksterne aktører.
Grund til konflikt: Uafklarede territoriale og politiske spørgsmål efter mange års borgerkrig.
Tabstal: Fortsat dødelighed i 2025, ofte mere lokaliseret.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Syrien fastholdt flygtningepres, smuglingsøkonomier og udenlandsk militær positionering.
Somalia
Al Shabaab forblev en stor trussel med angreb og territorialt pres.
Parter: Somaliske styrker, al Shabaab, samt international og regional støtte.
Grund til konflikt: Statens kontrol, oprør, beskatning og lokal magt.
Tabstal: Vedvarende tab i 2025 i form af angreb, bagholdsangreb og kampe, men årsopgørelser varierer.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Fortsat stabiliseringsbehov og regional sikkerhedspåvirkning i Afrikas Horn.
Afghanistan
Konflikten fortsatte i form af terrorangreb og sikkerhedskampe, især med Islamisk Stat Khorasan som aktiv aktør.
Parter: Taliban, Islamisk Stat Khorasan og lokale grupper.
Grund til konflikt: Magt og legitimitet, samt terror og angreb på minoriteter.
Tabstal: Vedvarende men uensartede tal i 2025 afhængigt af område og kilde.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Terrorbekymring, migrationspres og svære diplomatiske relationer om sanktioner og anerkendelse.
Haiti og Mexico som konflikter med krigslignende træk
Haiti og dele af Mexico havde ekstrem vold, men bliver ofte klassificeret som kriminalitet frem for krig i internationale opgørelser.
Parter: Bander og karteller over for statslige styrker og rivaliserende grupper.
Grund til konflikt: Statslig svækkelse, kontrol over økonomi og territorium, samt ruter og beskatning.
Tabstal: Meget høje drabstal og fordrivelse i 2025, især i Haiti, men med anden statistiklogik end klassiske krigsopgørelser.
Betydning for verdenssamfund og geo politik: Migration, grænsesikkerhed, politisk pres på nabolande og øget international debat om intervention og statsopbygning.
Hvad konflikterne gjorde ved verdenssamfundet i 2025
Den mest tydelige fælles konsekvens var presset på internationale spilleregler. Når store krige varer længe, bliver spørgsmålet ikke kun hvem der har ret eller hvem der vinder, men også om verden kan fastholde fælles standarder for beskyttelse af civile og adgang til nødhjælp.
Økonomisk kom påvirkningen især gennem forsyningskæder, energi og transport. Når konflikter rammer havruter og store regioner, stiger omkostninger til fragt og forsikring, og virksomheder skifter til dyrere og langsommere ruter. Samtidig steg forsvarsudgifter og sikkerhedsprioriteringer i mange lande.
Migration og fordrivelse forblev en central effekt. Når konflikter bliver langvarige, bliver fordrivelse ikke en midlertidig krise men en ny normal, der påvirker nabolande direkte og skaber indenrigspolitisk pres i mange modtagerlande.
Geo politik i 2025
2025 bekræftede en verden, hvor samarbejde oftere sker i blokke, og hvor diplomati i højere grad handler om afskrækkelse, sanktioner, militær støtte og kontrol med teknologi og handel. Ukraine fastholdt Europa og USA i et langvarigt sikkerhedsfokus. Krigen i Gaza og spændingerne omkring den påvirkede relationer mellem vestlige lande og mange stater i det globale syd. Samtidig viste Sahel og Sudan, at regionale magter og ikke statslige aktører kan ændre stabiliteten i hele regioner, uden at der findes hurtige internationale løsninger.
Note om tabstal
Tabstal i krig er næsten altid minimumstal. Nogle kilder tæller kun verificerede døde, andre bygger på rapportering fra sundhedsmyndigheder, og nogle laver statistiske estimater. Derfor giver det bedst mening at bruge sikre tal når de findes, og ellers beskrive usikkerheden åbent, frem for at lade som om ét tal kan stå alene.