Artikel fra 1893: SALMONSENS STORE ILLUSTREREDE KONVERSATIONSLEKSIKON En nordisk Encyklopædi
II. Negerracen falde i 3 store Afdelinger: De egentlige Negre, Bantufolkene og Hottentotterne.
Negrene er generelt stærkt og muskuløst byggede, og når det kommer til arbejdsindsats, er de næsten på niveau med europæerne. Deres lemmer er dog ikke kraftige; især er de tynde lægge karakteristiske. Hovedet er særligt smalt og fladt, panden skråt tilbage, mens læberne er store og fremtrædende, fortænderne står skråt, næsen, især næseryggen, er flad og bred, læberne er tykke og fyldige, håret er mørkt, kruset og uldigt. Farven varierer fra det dybeste ibenholt til det beskidte gullige; hos visse mellemafrikanske folk er farven så sort, at den næsten spiller i det blålige. Den mørke farve skyldes et pigment i overhudens underste lag, slimlaget (rete Malpighi). Huden er blød, glinsende, men har en ubehagelig ammoniaklugt, der virker stærkt frastødende på europæere i deres omgang med de sorte.
Negrenes karakter minder på mange måder om et barns. De er generelt følelsesmæssige mennesker, hvor fantasien er dominerende. Et grundtræk i deres temperament er derfor en uforbeholden glæde, som ofte kan skifte pludseligt til dens modsætning. Fra deres ubegrænsede fantasi kommer også deres pyntesyge og forfængelighed, som altid viser sig, samt deres tilbøjelighed til larmende skuespil og dans. I denne tilstand er de i stand til at glemme alle sorger og lidelser og at acceptere selv de hårdeste skæbner. Negren lever så at sige kun for dagen og bekymrer sig hverken om fremtiden eller fortiden. Negrens generelt lave åndelige energi medfører en vis venlighed og mildhed, men ligeså venlig han er mod sin ven, ligeså hensynsløs og grusom er hans opførsel over for sin fjende, selvom den indianske raffinerede grusomhed er fremmed for ham. Negrens liv er præget af stadige modsætninger; letfærdig, tom munterhed skifter med fortvivlelse, overdreven forhåbning med dødelig angst, letfærdig sløseri med den værste grådighed. Med hensyn til deres åndelige evner minder negren også om barnet, hans evne til efterligning er stor, men når det gælder om selvstændig tænkning, er han kun på et lavt niveau. Et negrebarn er i de første år af sin udvikling overlegent det hvide barn, men på et vist tidspunkt stagnerer det og forbliver på samme niveau hele livet igennem. Negrene lærer let fremmede sprog, men sansen for tal er kun ringe, dog viser de stor snedighed og list i handelsforhold. Negren lader sig godt træne, men sjældent virkelig opdrage.
Industri og handel finder kun sted, hvor negrene kommer i berøring med højere kultiverede folk, primært i vest og nordvest samt i kystområderne. Begavet med et fremragende efterligningstalent forstår negrene at aflure andre deres kunstgreb og udnytte dem til deres egen fordel. De originale industriprodukter, der kommer fra det indre, viser ingen særlig kunstfærdighed, men mange, især dem lavet af metal, er smukt og fint forarbejdede. Dette skal forbavse desto mere, da disse sorte smedes værktøj er meget primitivt; selvom negren kun har ringe kunstnerisk sans, har han stadig en stor mekanisk talent.
(Kvinderne hos begge folkeslag udviser en stærkt udpræget steatopygi, en kraftig, fedtet udvikling af sædepartiet. Skægvæksten er sparsom, og kroppen er næsten hårløs. Næseryggen stikker næsten ikke ud over omgivelserne, så næsen først træder tydeligt frem nær munden. Hottentotterne er på et meget lavt kulturtrin og mangler i høj grad energi, ligesom dovenskab er et fremtrædende træk hos dem, selv sult tvinger sjældent dem til at arbejde.)